Sclerose og alternativ behandling

15 år var han, da han på en cykeltur en forårsdag i 2015 pludselig ikke kunne mærke sin venstre kind. Dagen efter var det hele venstre side af ansigtet, der hang, og følelsesløsheden var på vej ned i armen. Om aftenen trak han foden efter sig. Næste morgen var han ude af stand til at gå. To timer senere blev han scannet. Fire dage efter faldt diagnosen.

»Et kæmpestort chok,« fortæller Malene Christensen om sin søns første voldsomme attak og diagnosen, der fulgte:

»Han havde svært ved at tale, og vi kunne ikke forstå, hvad han sagde. Han var næsten lam og havde brug for hjælp til alt.«

Kort efter startede Rasmus op i medicinsk behandling af sclerosen. Han havde voldsomme, influenzalignende bivirkninger af medicinen. Et medicinskifte hjalp ikke på det. Han led af kraftige muskelspasmer og fik stadig attakker.

Skræmmende beslutning

Et år senere, i foråret 2016, stod 9. klasses afgangseksamen for døren, og Malene anede ikke sine levende råd: Rasmus havde stort set ikke været i skole hele året. Fraværet gik hårdt ud over det sociale, og dag for dag kaunne hun se sin søn blive mere og mere modløs og indelukket. Han havde en mobil ligesom alle andre på sin alder, men i modsætning til deres lå Rasmus’ ubrugt hen.

Familien fra den lille by Tikøb i Nordsjælland overvejede nu, om deres hårdtprøvede søn skulle afprøve et tredje sclerosepræparat:

»Vi var pænt meget på den dengang,« husker Malene og forklarer:

»Lægen kunne ikke sige, om et nyt præparat ville virke eller ej, og indtil videre var Rasmus bare blevet mere og mere syg af bivirkninger.«

Familien endte med at tage, hvad Malene i dag kalder en »ualmindeligt skræmmende beslutning«:

»Men vi følte ikke, at vi kunne gøre andet. Vi var bange for, at hans bivirkninger ville blive endnu værre. Han havde det på det tidspunkt så skidt, at jeg var oppe med ham to til fire gange hver nat, og vi var nået til et punkt, hvor vi ikke turde fortsætte ad samme vej.«

Derfor besluttede familien, at Rasmus ikke skulle fortsætte i en ny medicinsk behandling. Det var tid til en pause fra de mange bivirkninger og til at afsøge alternative veje, selv om det efterlod dem rådvilde.

Desperat opråb

Malene meldte sig ind i Facebookgrupper, hvor hun kunne spørge til andres råd og erfaringer med alternativ behandling. Her fik hun en dag en henvendelse fra en behandler inden for kinesisk medicin, der havde set hendes råb om hjælp. Han tilbød at tage Rasmus gratis i behandling i tre måneder.

»Jeg er selv forælder, og jeg kunne ikke passivt overvære de mange tvivlsomme råd, der blev givet fra folk, som samtidig ville sælge familien noget. Derfor skrev jeg og tilbød familien at tage Rasmus i behandling. For at sikre en faglig tilgang,« forklarer Ken Glargard, der er uddannet i klassisk kinesisk akupunktur og kinesisk medicin.

Det blev startskuddet på en ny epoke for Rasmus: I løbet af halvanden måned var han tilbage i skolen og kunne spille fodbold igen.

Ikke noget mirakel

Allerede ved den første indledende samtale med behandleren inden for kinesisk medicin blev Rasmus behandlet med akupunktur og fik tre akupunkturnåle sat i hvert ben. Formålet var at påvirke hans motorik, som var påvirket af de mange spasmer og attakker, han havde haft, og gjorde, at han døjede med et ændret bevægemønster i benene.

Efter de første måneders ugentlige konsultationer og akupunkturbehandlinger ser Rasmus i dag kun sin behandler en gang i kvartalet. Formålet er især at hjælpe ham til at holde fast i en omfattende kost- og livsstilsændring, der skal holde hans krop i balance, og som han blev »ordineret« som noget af det første, samtidig med at han fik de første akupunkturnåle i benene. Det skete på baggrund af en grundig diættest, der blandt andet viste, at Rasmus ikke tåler mælkeprodukter. Og han, der fra helt lille har døjet med maveproblemer, blev for første gang fri, da hans elskede yoghurt blev taget fra ham.

»Rasmus er ikke noget mirakel,« slår Ken Glargard fast:

»Der findes ikke noget mirakel eller quickfix. Det er hårdt arbejde, der gør, at han i dag er en livsglad ung mand, der kan det samme som andre unge, bare han holder sig fra en række ting, han ikke kan tåle, og som andre unge måske godt kan tåle. Det kræver fortsat hårdt arbejde af ham, et målrettet fokus og rigtig mange afsavn, som ikke mindst kan være svære, når man er ung. Akupunkturen er det eneste, jeg kan kontrollere 100 procent selv. Når det kommer til kostændring, kan man som behandler kun sætte sin lid til, hvad patienten selv gør. Så den, der skal have rosen i det her, det er Rasmus. Fordi han har lyttet og taget de nødvendige ændringer til sig.«

Og de mange afsavn betaler sig, også ifølge 17-årige Rasmus selv:

»Jeg lever et meget sundere liv end før, og mit liv er blevet meget bedre, selv om det 
nogle gange kan være svært at skulle holde sig væk fra søde sager.«