Måned: juli 2017

Kemo kan forværre udviklingen

Kan kemo forværre din bedring?

Ny undersøgelse påviser at kemoterapi godt nok kan få tumorer til at skrumpe; men i samme ombæring kan bevirke at kræften føres over i blodbanen; hvilket kan føre til mere aggressiv kræft. Hermed bekræftes flere års mistanke om at kemoterapi kan forværre den ramtes tilstand og bedring.

Kilde: Science Translational Medicine juli 2017

I de kommende dage, vil jeg tage mig tid til at skrive om min tilgang til kræft og alternativ behandling. Har du interesse i at læse om en alternativ tilgang til kræft, kan du følge med fra i dag:

Hvert år dør mere end 15.000 danskere af kræft. De nyeste tal viser dog at flere og flere overlever kræft. Det kunne være interessant at se på årsagerne til det øgede antal overlevere; men det er ikke det primære sigte med denne artikel. årsagerne er givetvis flere, herunder tidligere diagnose og dermed tidligere behandlingsindsats, ændrede behandlingsmetoder samt øget fokus på livsstilsændringer.

Kræft og alternative muligheder:

Hvis man brækker et ben får man det sat sammen igen på hospitalet og efter en måneds tid er man klar igen. Har man ondt i en tand bliver den behandlet hos tandlægen. Sådan går det med de fleste almindelige lidelser – nok er de irriterende at trækkes med et stykke tid, men det er til at se en ende på.

Hvis diagnosen derimod er kræft føler de fleste at de ser den visse død i øjnene. Næsten alle har kendskab til nogen der er døde af kræft.

Kræft er snigende sygdom. Den skal bruge 15-20 år på at udvikle sig til en livstruende tilstand. Kræft er ikke et letforståeligt brækket ben eller en forkølelse, men derimod noget der har sat sig i kroppen og lever af én – uden hensyntagen.

Den retning, som lægestanden har taget mod behandling af kræft, sigter på at fjerne kræften ved brug af gift (kemoterapi), radioaktiv bestråling og/eller at skære den ud, hvor det er muligt. Man har vedtaget at såfremt patienten overlever en femårsperiode efter at kræften er blevet diagnosticeret, ja så betragtes patienten som værende helbredt. Den anskuelse har bevirket en tilsyneladende stigning i helbredelsesprocenten (sammenholdt med at denne stiger, jo tidligere man er i stand til at stille diagnosen). Men selv med disse, for kroppen, farlige behandlingsmetoder og statistiske fiksfakserier er dødeligheden alt, alt for stor.
Forebyggende behandling, screening og bedre diagnose-metoder er nu mange steder en foretrukket fremgangsmåde – og dette er glimrende. Problemet er blot at kræften er meget længe om at udvikle sig, d.v.s. om at give symptomer.

For godt og vel 50 år siden erklærede daværende præsident Nixon ”krig” mod kræft. Det var en krigserklæring, som nu så mange år efter klinger lidt hult. For der er ikke sket meget på den front. Forskningsindsatsen har givetvis været ganske stor, men den har endnu ikke givet de ønskede resultater. Måske fordi forskningsindsatsen har været præget af tunnelsyn.

 

Jeg har på ingen måde tænkt mig at erklære krig mod kræft, og du vil derfor heller ikke finde det ene mirakelmiddel der helbreder kræft én gang for alle. For heller ikke jeg har kuren mod kræft i det jeg skriver. Du vil dog kunne finde nogle anvendelige redskaber der kan ruste dig til at give din organisme gode betingelser for at hæmme, måske endda bremse udviklingen af kræft i udbrud. Nogle ting vil du måske finde kontroversielle. Skulle du synes at det jeg foreslår eller skriver er FOR kontroversielt, så husk at det er MIN tilgang og det er dig der træffer beslutning om, hvorvidt du kan bruge det skrevne til noget.

Skulle du beslutte dig til at benytte dig af en alternativ behandler, kan du måske bruge følgende:

 

Kravene til en behandlingsindsats bør efter min mening være at:

At hvert element i behandlingen skal have en effekt. Dette være sig dokumenteret eller erfaringsbaseret på patienters udsagn.

  • Den må ikke have nogen negative eller skadelige bivirkninger (First!: Do no harm!)
  • Den må ikke udelukke det etablerede behandlingssystem og dennes lægelige indsats
  • Den skal være forenelig med den lægelige indsats og må ikke kontraindikere med den almene lægelige indsats. Dvs. at den, så vidt det er muligt bør understøtte den etablerede medicinske verdens metoder, hvor dette er muligt. Det kan f.eks. være, smertebehandling, søvnbesvær, kvalme og styrkelse af immunforsvaret
  • Den skal understøtte kroppens immunforsvar
  • Den skal styrke kroppen
  • Den ramte skal i et vist omfang kunne behandle sig selv
  • Behandlingen skal kunne tilpasses den enkelte
  • Den ramte skal have fuld information om behandlingsforløbet og være en del af processen
  • Den ramte skal være “medspiller” og tillige forholde sig kritisk til behandlingsforløbet. Dvs. stille spørgsmåls når der f.eks.er noget man ikke forstår eller der eks. vis går på tværs af ens egen viden.
  • Der bør fokuseres på livskvalitet – og ikke på det at undgå at dø

 

Desto tidligere i sygdomsforløbet, den ramte går igang med en målrettet indsats, desto større er mulighederne for et succesfuldt udbytte.

 

Man må sige til sig selv:

”Jeg vil ikke finde mig i at en sygdom, som denne skal vinde!”

”Jeg vil bekæmpe denne sygdom med alle de midler, der står til rådighed for mig, indenfor rammerne af min formåen!”

 

For mange mennesker, sker der det at, det på tidspunktet for diagnosticeringen, ”går op for dem” at de er dødelige. Denne erfaring kan tackles på flere måder.

Nogle vil blive modløse og sige til sig til sig selv: ”Nå! Det var så det liv!” og derefter afvente det uundgåelige.

Denne gruppe glemmer, efter min mening at, vi alle er dødelige og at dette liv uafvendeligt er en progressiv proces, der uanset livsstil og livsbetingelser, går mod en terminalfase.

Andre vil med alle midler påbegynde en målrettet ”krigerisk” indsats mod sygdommen og afsøge horisonterne for muligheder for at ”gå i dialog med sygdommen (”Hvad skal jeg dog stille op med det skidt? – Der være måder at bekæmpe den på. – Jeg må finde ud af hvad der bedst hjælper lige præcis mig til at bekæmpe ”det skidt”)

For det første gælder det nu om at bevare en positiv holdning og, gøre, som ”man BURDE have gjort FØR diagnosticeringen”; nemlig leve hver dag med et kvalitetsindhold, der gør at man finder dagligdagen så spændende og interessant at man ikke får lyst til at flygte fra den.

 

Livet er dejligt! Og den kompleksitet der gør at vi kan udholde sorger, smerter og andre indflydelser, der vil kunne tage modet fra os, er et af de undere der er menneskeracen forundt; hvilket gør at både glæder og sorger bør håndteres med en taknemmelighed og ydmyghed, der sætter selvmedlidenhed ud på et sidespor og gør netop denne følelse i ”skammekrogen.

Kræft er resultatet af at noget er gået galt i kroppens balance. På et tidspunkt har kroppen opgivet at kæmpe kampen mod denne ubalance, enten p.g.a. manglende styrke eller fordi den ikke har været i stand til at genkende kræften. Mange mennesker er kommet over deres kræftsygdom uden nogen form for behandling. De lagde simpelt hen deres liv om og levede i overensstemmelse med deres egne mål. Dette viser blot at kroppen stadig er i stand til at helbrede sig selv under de rette omstændigheder.
En helhjertet indsats mod bør ikke primært være rettet mod at bekæmpe kræften med alle midler, men mod at give kroppen mulighed for at skabe sin egen sundhed. det skal være en behandling der består i at styrke psyken og bla. immunforsvaret således at, kroppen får de bedste betingelser for at genvinde sin styrke.

Behandlingsmuligheder og en målrettet indsats vil bestå i.

 

  • En indsats med almen lægelig bistand og metoder. (det etablerede system er efterhånden, som forståelsen af cancerens komplekse natur er blevet mere nuanceret, blevet ganske dygtige til at behandle og hæmme udbredelsen af metastaser i den enkeltes organisme).
  • Søg hjælp hos specialister, der har en anden indgangsvinkel til sygdomsforløbet end det etablerede system.
  • Behandling med etablerede metoder på hospitaler i samråd med egen læge. Mener du ikke at din nuværende læge har den fornødne åbenhed. viden og forståelse for netop det du er ramt af, så husk at du kan skifte læge.
  • Systematiser din indsats i samråd med en kvalificeret person, eks.vis. en dygtig alternativ behandler, der har erfaring med området.
  • Er en del af indsatsen kosttilskud, så vær klar på at man bør indtage et kosttilskud i måske 3 måneder førend man kan være sikker på om der er en mærkbar effekt.
  • Tab aldrig modet!
  • Vær modig og livslysten!
  • Find behag i din daglige tilværelse (Den passer givetvis perfekt til dig, da du er en væsentlig faktor i forbindelse med etableringen af hvorledes den udspiller sig).
  • Vær åbensindet; men dog realistisk og kritisk.
  • Gør noget godt for dig selv på daglig basis. Et eksempel kan være det at, ”Det at gøre noget godt for andre, vil berige dig.
  • Skriv evt. hver aften, inden du lægger dig, 5 ting du er taknemmelig for at have i dit liv.
  • Fokuser ikke på de ting der forhindrer dig i at nå dit mål; men på de ting der fremmer en positiv udvikling
  • Før evt dagbog over dine fremskridt.
  • Attitude is essential!

 

Min indgangsvinkel i behandlingsmæssig sammenhæng:

 

Lad mig her starte med et citat af Frede Damsgaard:

”Alternativ behandling har ofte sin baggrund i flere hundrede års erfaringsgrundlag og med rødder helt tilbage til den gamle folkemedicin eller østlig årtusind gamle teorier!

Mange søger´alternativ behandling, der ikke kun fokuserer på det der kan måles og vejes (bla. symptomer. Mit indspark), men en behandlingsform, der i højere grad tilgodeser de kvalitative aspekter i forhold til det hele menneske.

Alternative behandlingsformer er eksempelvis zoneterapi, akupunktur, kranio-sakralterapi, massage og Heilpraktik, hvilke ale sagtens kan stå alene men også kan anvendes i forbindelse med eller supplere traditionel lægelig behandling – således at der kunne blive en mere komplementær behandling af det enkelte menneske”  (citat slut)

 

I kina og andre asiatiske lande er kræft først nu ved at blive en håndgribelig svøbe i sundhedsmæssig sammenhæng. I mange år forholdt det sig således at kræfttilfælde var, set med vestlig målestok, noget nærmest ukendt. Men i og med at vestlige kostvaner og livsbetingelser har invaderet asien er kræft blevet mere og mere udbredt.

 

I Asien har man i flere tusinde år vidst at naturen er den største læge, og man arbejder derfor fuldstændig anderledes med helbredelse, end i den vestlige verden.

I kinesisk medicin suppleres akupunkturbehandling meget ofte med urtemedicin.

I den vestlige medicinske lære vil vi gerne vide hvad det er der afhjælper specifikke symptomer og måske især, hvorfor dette eller hint afhjælper en patologi, hvilket fører til at man i vsterlandsk medinsk lære tilegner sig viden og lærdom om hvorledes man kan behandle patologien ved i behandlingsmæssig henseende at fokusere på at behandle og afhjælpe symptomerne; men er det hensigtsmæssigt udelukkende at fokusere på og behandle symptomer? Det mener jeg ikke og jeg hælder mere til den kinesiske medicin, hvor man sigter på at afklare årsagen, til symptomerne, og afhjælpe denne og man spekulerer ikke så meget over hvad og hvorfor. For det er jo afklaret under samtalerne, hvad der er årsag og ud fra dette ved man så hvorfor givent behandlingsforløb hjælper.

Hippokrates, der ofte omtales, som fader til den vestlige lægestand, udtalte, at det faktisk er ligegyldigt hvad det er der virker og hvorfor, når blot patienten bliver hjulpet. Denne ydmyge indstilling synes i stor udstrækning at være glemt i moderne vesterlandsk medicin.

Mennesket har i årtusinder kendt til sygdomme, der kunne helbredes ved indtagelse af bestemte fødemidler. I antikken blev gåseleverpostej feks. anvendt som et middel mod natteblindhed og senere op i tiden, kender næsten alle til historien om hvorledes citroner og appelsinsaft blev obligatorisk i den engelske flåde, for derved at undgå skørbug. Idag ved vi at det var henholdsvis indholdet af Avitamin og C vitamin, der bedrede disse tilstande.

 

I begyndelsen af forrige århundrede (1900 tallet) udførte den engelske forsker, F.C. Hopkins eksperimenter, der påviste at forsøgsdyr, fik problemer med at formere sig og endsige overleve, hvis de fik en kost, der udelukkende bestod af forarbejdede fødevarer; mens disse problemer var, nærmest, ikke tilstedeværende hvis dyrene fik uforarbejdet kost.

Eksperimentet påviste at forædling af fødevarer, fjerner en eller anden livsvigtig faktor.

Forskningen påviste også at det, der blev væk under forarbejdningen, var stoffer, der kun fandtes i ganske få mikro eller milligram. Disse stoffer måtte altså være livsnødvendige.

Betydningen af denne lille mængde er altså større end selve mængden umiddelbart berettiger til, så måske kan ganske små ændringer i dagliglivet skabe stor forandringer, om ikke andet er der mange vidnesudsagn der tyder på det.

I de næste dage vil jeg gøre mit bedste for at følge op på dette kræft/cancer-tema. Hvis du har lyst til at læse mere så følg med.

 

Sclerose og alternativ behandling

Det er med stor taknemmelighed, jeg kan fortælle at jeg er nævnt i Scleroseforeningens blad. Taknemmeligheden akyldes den modige familie der står frem med deres historie. Tak for det!  Det har været en fornøjelse at lær jer at kende.

Du kan læse hele artiklen herunder:

 

17-ÅRIGE RASMUS FÅR AKUPUNKTUR MOD SIN SCLEROSE

Indtil videre en rigtig god beslutning,« siger Rasmus’ mor forsigtigt om den alternative vej, familien har valgt. Hendes søn har intet hørt fra sclerosen, siden han for et år siden kom i behandling hos en behandler inden for kinesisk medicin.

15 år var han, da han på en cykeltur en forårsdag i 2015 pludselig ikke kunne mærke sin venstre kind. Dagen efter var det hele venstre side af ansigtet, der hang, og følelsesløsheden var på vej ned i armen. Om aftenen trak han foden efter sig. Næste morgen var han ude af stand til at gå. To timer senere blev han scannet. Fire dage efter faldt diagnosen.

»Et kæmpestort chok,« fortæller Malene Christensen om sin søns første voldsomme attak og diagnosen, der fulgte:

»Han havde svært ved at tale, og vi kunne ikke forstå, hvad han sagde. Han var næsten lam og havde brug for hjælp til alt.«

Kort efter startede Rasmus op i medicinsk behandling af sclerosen. Han havde voldsomme, influenzalignende bivirkninger af medicinen. Et medicinskifte hjalp ikke på det. Han led af kraftige muskelspasmer og fik stadig attakker.

Skræmmende beslutning

Et år senere, i foråret 2016, stod 9. klasses afgangseksamen for døren, og Malene anede ikke sine levende råd: Rasmus havde stort set ikke været i skole hele året. Fraværet gik hårdt ud over det sociale, og dag for dag kaunne hun se sin søn blive mere og mere modløs og indelukket. Han havde en mobil ligesom alle andre på sin alder, men i modsætning til deres lå Rasmus’ ubrugt hen.

Familien fra den lille by Tikøb i Nordsjælland overvejede nu, om deres hårdtprøvede søn skulle afprøve et tredje sclerosepræparat:

»Vi var pænt meget på den dengang,« husker Malene og forklarer:

»Lægen kunne ikke sige, om et nyt præparat ville virke eller ej, og indtil videre var Rasmus bare blevet mere og mere syg af bivirkninger.«

Familien endte med at tage, hvad Malene i dag kalder en »ualmindeligt skræmmende beslutning«:

»Men vi følte ikke, at vi kunne gøre andet. Vi var bange for, at hans bivirkninger ville blive endnu værre. Han havde det på det tidspunkt så skidt, at jeg var oppe med ham to til fire gange hver nat, og vi var nået til et punkt, hvor vi ikke turde fortsætte ad samme vej.«

Derfor besluttede familien, at Rasmus ikke skulle fortsætte i en ny medicinsk behandling. Det var tid til en pause fra de mange bivirkninger og til at afsøge alternative veje, selv om det efterlod dem rådvilde.

Desperat opråb

Malene meldte sig ind i Facebookgrupper, hvor hun kunne spørge til andres råd og erfaringer med alternativ behandling. Her fik hun en dag en henvendelse fra en behandler inden for kinesisk medicin, der havde set hendes råb om hjælp. Han tilbød at tage Rasmus gratis i behandling i tre måneder.

»Jeg er selv forælder, og jeg kunne ikke passivt overvære de mange tvivlsomme råd, der blev givet fra folk, som samtidig ville sælge familien noget. Derfor skrev jeg og tilbød familien at tage Rasmus i behandling. For at sikre en faglig tilgang,« forklarer Ken Glargard, der er uddannet i klassisk kinesisk akupunktur og kinesisk medicin.

Det blev startskuddet på en ny epoke for Rasmus: I løbet af halvanden måned var han tilbage i skolen og kunne spille fodbold igen.

Ikke noget mirakel

Allerede ved den første indledende samtale med behandleren inden for kinesisk medicin blev Rasmus behandlet med akupunktur og fik tre akupunkturnåle sat i hvert ben. Formålet var at påvirke hans motorik, som var påvirket af de mange spasmer og attakker, han havde haft, og gjorde, at han døjede med et ændret bevægemønster i benene.

Efter de første måneders ugentlige konsultationer og akupunkturbehandlinger ser Rasmus i dag kun sin behandler en gang i kvartalet. Formålet er især at hjælpe ham til at holde fast i en omfattende kost- og livsstilsændring, der skal holde hans krop i balance, og som han blev »ordineret« som noget af det første, samtidig med at han fik de første akupunkturnåle i benene. Det skete på baggrund af en grundig diættest, der blandt andet viste, at Rasmus ikke tåler mælkeprodukter. Og han, der fra helt lille har døjet med maveproblemer, blev for første gang fri, da hans elskede yoghurt blev taget fra ham.

»Rasmus er ikke noget mirakel,« slår Ken Glargard fast:

»Der findes ikke noget mirakel eller quickfix. Det er hårdt arbejde, der gør, at han i dag er en livsglad ung mand, der kan det samme som andre unge, bare han holder sig fra en række ting, han ikke kan tåle, og som andre unge måske godt kan tåle. Det kræver fortsat hårdt arbejde af ham, et målrettet fokus og rigtig mange afsavn, som ikke mindst kan være svære, når man er ung. Akupunkturen er det eneste, jeg kan kontrollere 100 procent selv. Når det kommer til kostændring, kan man som behandler kun sætte sin lid til, hvad patienten selv gør. Så den, der skal have rosen i det her, det er Rasmus. Fordi han har lyttet og taget de nødvendige ændringer til sig.«

Og de mange afsavn betaler sig, også ifølge 17-årige Rasmus selv:

»Jeg lever et meget sundere liv end før, og mit liv er blevet meget bedre, selv om det 
nogle gange kan være svært at skulle holde sig væk fra søde sager.«